Jeg har i januar 2015 afsluttet en kursusrække i Zheng Gu Tui Na, som er kinesisk medicinsk massage, mobilisering og ledfrigøring, smukt bundet sammen af den kinesiske medicins filosofi.

Kurserne består af 4 kurser i Tui Na masssage samt 3 efterfølgende kurser i Zheng Gu teknikker, som bygger ledregulerende teknikker på massagen.

Tui Na er en kinesisk terapeutisk medicinsk massageform, der hører under den Traditionelle Kinesiske Medicin på samme niveau som akupunktur. Tui Na kan ligesom akupunkturen spores flere tusinde år tilbage og anvendes i dag på mange kinesiske hospitaler. 

Den betragtes som effektiv redskab mod mange eksterne lidelser (bevægeapparatet), men i et vist omfang også til interne lidelser (organrelaterede lidelser samt eks. forhøjet blodtryk, astma m.m)

I Tui Na arbejdes der på akupunkturpunkter og meridianbaner og alle teknikkerne har til formål at løsne op for blokeringer og stagnationer i disse. Herefter kan Qi ( blod, lymfe, nerver etc. ) igen frit cirkulere og forsyne muskler, organer og væv.


Zheng Gu teknikkerne er en natulig forlængelser af Tui Na hånd- og massageteknikkerne. Disse teknikker søger at frigøre og regulere et led ved at mobilisere og regulere bindevæv og blødt væv i det lokale område.


Behandlingen er meget effektiv til at løsne spændte muskler og senehæftninger samt led. Særdeles effektivt til idrætsskader !